Last minute rejser

Last Minute-rejser er populære, fordi man får god kvalitet til få penge.

 
For folk, der er fleksible, ikke så fastlåste på et bestemt rejsemål, og gerne vil spare penge, er Last Minute-rejser en rigtig god rejseform. Her får man gode rejser til lave priser, og der er også et skær af eventyr over det, når man tager afsted til et ukendt sted med få dages varsel.
 
Alle charterselskaber tilbyder Last Minute-rejser i en eller anden form. For det meste er det udenfor højsæsonen, man kan finde de gode tilbud, men også i sæsonen dukker der af og til noget op. Her kan det bare være med få timers varsel, fordi nogen har været nødt til at aflyse.
 
Udenfor sæsonen bruger man Last Minute-rejser til at fylde op, når man har chartret hele fly til at flyve til en destination. Her kan man tit spare rigtig mange penge, fordi det er bedre for arrangøren at sælge et sæde til under kostpris, end slet ikke at få noget for den - fordi flyet flyver alligevel.